Hvis man kører ad Randers-Ebeltoft-landevejen krydses Alling Å ved Sjellebro.
I engen vest for vejen og nord for åen står tilsyneladende umotiveret en stor sten rejst på højkant. Kun hvis man kommer tættere på og sollyset falder langs den flade side der vender mod nord, kan man se de huggede streger. Stregerne danner et ansigt af usædvanlige former. Det er en såkaldt "maskesten".
I lange tider lå den ned, upåagtet og tilgroet med lav, men den lokale befolkning har altid vidst, at der var figurer på den. Først i 1951, da Nationalmuseet var beskæftiget i nærheden og lokale folk gjorde opmærksom på den, blev stenen almindelig kendt. Den blev rejst, renset og undersøgt. Man kom farve i de riller, der med sikkerhed kunne konstateres at være gjort med menneskehånd, hvorved masken trådte frem.
Stenen er af temmelig grovkornet granit og da stregerne ikke er hugget ret dybt må man formode, at der kan være tvivl om enkelte detaljer i tegningen. Selv om man blev skuffet i forventningen om at finde runer, må masken dog have været et betagende skue, da stregerne blev trukket op, også af omfang er den stor: stenen er 200 cm høj og 115 cm hvor den er bredest – masken fylder omtrent hele fladen ud.
I forbindelse med undersøgelsen af stenen gjorde man nogle iagttagelser af terrænet som kunne tyde på, at lokaliteten havde en længere forhistorie som overgangssted. De arkæologiske udgravninger som fulgte, i 1952 under ledelse af P. V. Glob, i 1953 af G. Bibby og i 1957 af G. Kunwald, resulterede i fund af adskillige vejanlæg i engen. Den ene vej under den anden, den ældste, stensatte vej sandsynligvis fra tidlig jernalder, den yngste, en ganske kunstfærdig plankebygget vej, fra vikingetiden, maskestenens samtidige. Desuden fandtes der i åen rester af broer. Således kan man slutte at der i adskillige hundrede år har været vadested hér, senere, med de tømrede veje (der var to), som nåede helt op til det tørre land, har man kunnet komme tørskoet over engen og åen, i det mindste under gunstige forhold når engen ikke stod under vand.
Da maskestenen blev fundet lå den henover en del af det vejanlæg som senere udgravedes. For at få frigjort stedet blev stenen flyttet ca. 7 meter mod vest til det sted, hvor den står nu. Men al sandsynlighed taler for at den oprindelig har stået oppe på det tørre, ved begyndelsen af plankevejen. Her har den markeret begyndelsen på den farlige strækning og masken har meddelt sit budskab.
Stadigvæk lader vejanlægget sig se i engen som en svag forhøjning fra haven til den nedlagte Sjellebro Kro og ned til åen.
Se billeder af broen herunder!